College360 i Silkeborg

Case om Henning Mortensen a/s’ arbejde med adgangskontrol, TV-overvågning samt tyveri- og brandsikring i forbindelse med opførelsen af College360 i Silkeborg.

Sikring og adgangskontrol til skolebyggeri

College360 er Silkeborgs nye erhvervsskole og erhvervsgymnasium. Foruden el- og vvs-entrepriserne har Henning Mortensen a/s stået i spidsen for sikring og adgangskontrol i forbindelse med opførelsen.

Total sikringsentreprise på 24.000 kvm stor bygning til undervisning

24.000 kvm fordelt på seks etager med undervisningslokaler til et bredt udbud af ungdomsuddannelser, fællesarealer, administration, multisal, kælder og 80 elevboliger – når det kommer til sikkerhed og alarmer, er der nok at holde styr på i et skolebyggeri som College360 i Silkeborg.

Henning Mortensen a/s har stået for sikringsentreprisen i forbindelse med skolebyggeriet. Fokus har været på brugervenlige kvalitetsløsninger, der sikrer bygningen optimal sikring samtidig med, at brugerne af College360 kan komme og gå 24/7 i fuldkommen tryghed.

Projektet havde opstart i 2018, og bygningen er etapevis blevet taget i brug frem mod den endelige aflevering i starten af 2020.

»At bygningen er idriftsat løbende, har stillet store krav til struktureringen af vores løsninger. Men set i lyset af byggeriets omfang og kompleksitet er projektet forløbet ret smertefrit«, siger overmontør hos Henning Mortensen a/s, Anders Højland Kamstrup.

Sikring og adgangskontrol til skolebyggeri detektorer enheder

Detektorer, kameraer og adgangskontrolenheder i stort antal

I forbindelse med sikring og adgangskontrol til skolebyggeriet College360 har Henning Mortensen a/s installeret og programmeret:

  • Adgangskontrol (ADK)
  • Kameraovervågning (TVO)
  • Tyverialarm (AIA)
  • Brandalarm (ABA)
  • Talevarsling (AVA)

Fakta om College360 i Silkeborg

Entrepriser:

  • Sikringsentreprise herunder adgangskontrol (ADK), TV-overvågning (TVO), tyverialarm (AIA), brandalarm (ABA), talevarsling (AVA)
  • El-entreprise
  • VVS-entreprise

Areal: 24.000 kvm

Kunde: College360, erhvervsskole og erhvervsgymnasium

Lokalitet: Silkeborg

Byggeperiode: 2018-2020

Nem og sikker hverdag med adgangskontrol

På Silkeborgs nye erhvervsskole har Henning Mortensen a/s installeret elektronisk adgangskontrol, eller ADK som det også kaldes, på 385 døre. I stedet for nøgler har undervisere, elever og andre brugere af bygningen personlige nøglebrikker, der kun giver adgang til de områder, de har behov for.

Den valgte løsning er brugervenlig og kan styres fra flere forskellige platforme som PC, smartphone og tablet. Enhederne, der er monteret på hver enkelt dør, er efterfølgende kodet, så systemet ved hvilke nøglebrikker, der kan åbne de forskellige døre. Det er enkelt at kode nye brikker ind i systemet og deaktivere gamle.

Adgangskontrolsystemet giver styr på sikkerheden og overblik over, hvem der er på skolens område. Hvis en nøglebrik bliver væk eller en elev stopper, er det nemt og hurtigt at kode nøglebrikker ud af systemet og lave nye. Desuden kan College360 let udstede midlertidige nøglebrikker til fx håndværkere og personer, der lejer multisalen eller andre lokaler.

 

Læs om ADK

Sikring og adgangskontrol til skolebyggeri nøglebrik

Sikring og adgangskontrol til skolebyggeri TV overvågning

Kameraovervågning sikrer mod uønsket aktivitet

Til at sikre trygheden for skolens brugere og begrænse fx tyveri, indbrud og hærværk på skolen har Henning Mortensen a/s installeret et avanceret TV-overvågningssystem (TVO) fra Avigilon med mere end 32 kameraer placeret ude og inde.

Det brugervenlige overvågningssoftware giver College360 fuld kontrol over kameraer og optagelser samt nem adgang til en bred vifte af funktioner – blandt andet appearence search, som gør det muligt at lokalisere personer eller køretøjer på tværs af kameraer i systemet med én enkelt søgning. Desuden har College360 med overvågningssystemet fået unusual motion detection, som er en avanceret analyseteknologi, der er i stand til at lære den typiske aktivitet for derefter at kunne gøre opmærksom på afvigelser, også kaldet unusual motion.

Med TV-overvågning opnår College360 både en præventiv effekt i forhold til for eksempel tyveri og hærværk. Og er forbrydelsen allerede sket, kan overvågningsbillederne lette politiets opklaringsarbejde og indgå som en del af bevismaterialet i en eventuel retssag.

 

Læs om TVO

Ingen ubudne gæster med tyverisikring

Sikringsopgaven på College360 omfatter ligeledes installation af et topmoderne tyverialarmanlæg (AIA), så skolens værdier er i sikret på højt niveau døgnet rundt. Tyverialarmanlægget, der er godkendt i højeste sikringsklasse, er meget fleksibelt og skalerbart, så bygning kan ændre form og funktion uden anlægget skal udskiftes.

Fagspecialisterne fra Henning Mortensen a/s har monteret alarmpunkter, der matcher behovet i bygningen og tyverialarmanlægget er direkte integreret med adgangskontrolsystemet. Det øger brugervenligheden betydeligt for brugerne af bygningen, fordi de kun har én brik og en kode at huske på.

 

Læs om AIA

Sikring og adgangskontrol til skolebyggeri tyverialarm

Sikring og adgangskontrol til skolebyggeri brandalarm

Effektiv brandsikring

Som en del af sikringsentreprisen på College360 har Henning Mortensen a/s installeret et komplet brandsikringsanlæg (ABA) med automatisk alarm til brandvæsnet samt varslingsanlæg (AVA).

Skulle uheldet være ude, skaber det tryghed for elever, undervisere og andre brugere af bygningen at vide, at der bliver iværksat øjeblikkelig udrykning, når alarmen lyder. Samtidig begrænser hurtig reaktion skaderne i tilfælde af brand.

Henning Mortensen a/s har installeret godt 1300 ABA-enheder i bygningen. Heraf registrerer de fleste af detektorerne både røg og varme.

 

Læs om ABA

 

Kombination af AVS- og ABA-anlæg

I bygningens store åbne fællesareal i forbindelse med hovedindgangen er der på grund af loftshøjden etableret et kombineret AVS- og ABA-anlæg. Derfor har Henning Mortensen a/s installeret ABA-alarm fra både røg- og flammedetektorer, som kan aktivere sprinkleranlægget og alarmere personer i bygningen og beredskabet i tide.

 

Læs om AVS

Varsling med tone og tale

Som effektiv alarmeringsmetode, når det gælder hurtig og effektiv evakuering af bygningen, har Henning Mortensen a/s installeret lovpligtig AVA talevarsling i alle fællesarealer.

Når ABA-anlægget slår alarm ét sted i bygningen, alarmeres beboerne i elevboligerne og personer, der opholder sig andre steder i bygningen, via tonevarsling.

Sikring og adgangskontrol til skolebyggeri Talevarsling

Sikring og adgangskontrol til skolebyggeri sikringssystem

Ét fælles sikringssystem

Ét fælles sikringssystem – SIMS (Security Information Management System) – er en vigtig del af det integrerede sikringssystem NOX, som Henning Mortensen a/s har installeret på College360. Med denne smarte softwareplatform kan hele sikringsløsningen centraliseres og administrationen er enkel.

SIMS kan, udover tyverialarm og adgangskontrol, integrere med mange andre typer af sikring som for eksempel TV-overvågning. Selv for komplekse sikringssystemer er betjeningen via SIMS-softwareplatformen enkel og intuitiv. Blandt andet kan man tildele forskellige rettigheder pr. bruger/arbejdsplads, hvilket giver en passende kontrol over de underliggende systemer – altid og overalt.

Via SIMS kan man også kontrollere alarm-log og udlæse rapporter baseret på data i systemet, som for eksempel:

  • Hvem har adgang og hvortil?
  • Hvilket kontrolpanel/kortlæser bruges mest?
  • Hvilken detektor generer flest alarmer?

Samtidigt kan kameraer have andre vigtige opgaver såsom adgangskontrol og/eller alarmverifikation. I SIMS er der derfor flere muligheder for kameraintegration.

 

Skal vi hjælpe dig?

Sikring af skolebyggerier, etageejendomme, kontorer, butikker eller lager osv. Spørg os, når det gælder løsninger med alarm og overvågning, som matcher behovet i din virksomhed.

 

Kontakt os i dag!