Servicemontører til vvs-opgaver i Aarhus-området

Er du vvs-uddannet? Er du stabil og serviceminded? Og vil du være en del af en installationsvirksomhed i vækst? Så er jobbet som servicemontør hos Henning Mortensen a/s måske noget for dig.

Hos Henning Mortensen a/s oplever vi stor ordretilgang i vores vvs-afdeling i Aarhus. Derfor søger vi to ansvarsfulde og effektive vvs-montører til at indgå i vores team, der udfører serviceopgaver i Aarhus-området.

Du passer godt hos os, hvis du har et par års erfaring og kan lide at arbejde med forskelligartede service- og vedligeholdelsesopgaver i en afdeling, hvor opgaver pludselig opstår, og gode løsninger hurtigt skal findes.

I jobbet bliver dine primære arbejdsopgaver traditionelt vvs-arbejde, som du både løser i samarbejde med kollegaer og på egen hånd. Du får dine egne kunder, som du selvstændigt servicerer med opbakning fra gode kollegaer. Vi står klar med servicebil, fleksible arbejdstider, god løn samt et godt arbejdsmiljø.

I dagligdagen bidrager elektronisk jobstyring og dokumentation til, at vores kunder får den rette service. Det bliver derfor også en vigtig del af din arbejdsdag. Vi sørger naturligvis for, at du har det rette værktøj til rådighed og bliver godt kørende ud til opgaverne.

Vi søger to servicemontører, der…

  • er allround vvs’ere med erfaring fra serviceopgaver
  • kan varetage vvs-opgaver på egen hånd
  • kan håndtere en uforudsigelig arbejdsdag uden at miste overblikket
  • er imødekommende, mødestabil og har godt humør med på arbejde
  • sætter en ære i håndværksmæssig kvalitet, god service og at overholde aftaler
  • har kørekort og bopæl i Østjylland

Glæd dig til…

  • alsidige arbejdsdage, hvor du ofte møder direkte hos kunden
  • ansættelse i en solid virksomhed i vækst og med et godt arbejdsmiljø
  • at blive en del af et teknikhus med vvs, el, sikring, ventilation, blik og sprinkler under samme tag
  • dygtige kollegaer med godt socialt sammenhold
  • løn og vilkår efter kvalifikationer samt sundhedsforsikring og pensionsordning

Vil du vide mere?

Læs mere om vvs hos Henning Mortensen a/s i Aarhus.

Sådan ansøger du

Kontakt Mark Skytte Pedersen på 2272 4401 eller mp@henning-mortensen.dk og tag en uformel snak om stillingen.

Publiceret 28-01-2020

Se flere ledige stillinger