--- STILLINGEN ER BESAT ---

Job: Selvkørende og kvalitetsbevidst elektriker

Er du på udkig efter en stilling som elektriker med kundekontakt, faglige udfordringer og stor frihed til at planlægge din arbejdsdag? Så har vi servicebil, værktøj, mobil og job klar til dig.

Vi søger en selvstændig, serviceorienteret og kvalitetsbevidst elektriker til vores el-afdeling, der kan hjælpe os med at opfylde øst- og midtjyders boligdrømme. I jobbet får du ansvar for at levere elinstallationer i den bedste kvalitet og til aftalt tid. Derfor er det vigtigt, at du har hænderne rigtigt skruet på, har faglig stolthed og anser højt serviceniveau som en selvfølge. Du refererer til projektleder Søren Mortensen og bliver en del af vores team, der udfører boligbyggerier for mindre bygherrer og typehusfirmaer.

Ønsker du primært at arbejde alene? Eller vil du helst arbejde tæt sammen med en makker?

Det vil vi lade være helt op til dig – uanset hvad du vælger, får du selvstændighed og indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag. Samtidig bliver du en del af et teknikhus med mange erfarne kollegaer, som du altid kan sparre med.

Vi søger en elektriker, der…

  • er uddannet inden for el og arbejder med faget i dag
  • arbejder selvstændigt og samtidig kan indgå i et mindre team, som også arbejder tæt sammen med vores vvs-afdeling
  • er engagereret, imødekommende, mødestabil og sætter en ære i, at kunderne får god service
  • har kørekort og bopæl i Øst- eller Midtjylland

Glæd dig til…

  • selvstændigt ansvar og stor frihed til at planlægge din arbejdsdag
  • ansættelse i en solid virksomhed i vækst
  • at blive en del af et teknikhus med vvs, blik, sprinkler, el, sikring og ventilation under samme tag
  • godt arbejdsmiljø med plads til forskellighed
  • løn og vilkår efter kvalifikationer og med mulighed for akkordaftale
  • sundhedsforsikring og pensionsordning

Sådan ansøger du

Kontakt projektleder Søren Mortensen på 2894 0385 eller smo@henning-mortensen.dk og få en uformel snak om at være elektriker hos os.

Læs mere om vores kompetencer inden for el

Publiceret september 2019