Job: Erfaren projektleder til VVS-tekniske installationer

Vil du være en del af en vækstvirksomhed på et hold af teknisk dygtige kollegaer? Brænder du for ledelse af projekter inden for VVS, hvor du har stor indflydelse? Kan du lide at være i daglig dialog med kunder, samarbejdspartnere og kolleger? Så er det måske dig vi leder efter.

Hos Henning Mortensen a/s har højt aktivitetsniveau i byggeriet har kastet flere og større ordrer af sig. Derfor søger vi nu en erfaren projektleder til VVS-tekniske installationer.

Som projektleder hos Henning Mortensen a/s bliver du en del af holdet i en solid, autoriseret installationsvirksomhed med base i både Silkeborg og Aarhus. Vi slog dørene op i 1959, tæller i dag mere end 150 medarbejdere og varetager både del- og totalentrepriser inden for alle de tekniske fag. Vi løser alt fra små enkeltstående opgaver og har størrelsen til at byde ind på de store teknikentrepriser.

Dine arbejdsopgaver omfatter i samarbejde med dygtige kollegaer ansvaret for indkøb og projektstyring af både større og mindre entrepriseopgaver inden for VVS.

Aktuelt er vi involveret i flere større byggerier og teknikentrepriser blandt andet opførelsen af Nyt børnehus i Sejs Svejbæk, 60 lejligheder på Kulgrunden i Middelfart og en række fritidshuse i Søndervig Feriepark.

Vi forventer, at du er uddannet og erfaren VVS-tekniker eller installatør. Du har flere års erfaring med projektledelse og arbejdsopgaver inden for VVS. Du trives med ansvar og er handlings- og løsningsorienteret. I hverdagen bidrager du med god energi og godt humør. Som person er du fleksibel, selvkørende, mødestabil og har orden i dine ting. Desuden har du kørekort til bil.

Vi tilbyder et alsidigt og selvstændigt job i en solid installationsvirksomhed med fagligt dygtige kollegaer og udfordrende opgaver. Du er i høj grad selv med til at planlægge og optimere dit arbejde og derved forme din egen hverdag. Hos os får du løn og vilkår som afspejler dine kvalifikationer, servicebil, PC, mobil, gode kollegaer og et uformelt arbejdsmiljø med sociale arrangementer.

Vi er Henning Mortensen a/s – et teknikhus med mere end 150 ansatte beliggende i Silkeborg og Aarhus. Mange års erfaring fra installationsbranchen, gode kunderelationer og en bred vifte af tekniske kompetencer giver os en stærk profil – både som den lokale håndværker og den topprofessionelle teknikentreprenør. Som autoriseret installatør har vi samlet de tekniske fag under ét tag og leverer både fagspecifikke og tværfaglige løsninger inden for VVS, el, ventilation, sikring, blik og sprinkler – og det gør teknik nemt for vores kunder.

Vi ønsker jobbet besat hurtigst muligt og holder derfor løbende samtaler.

Kontakt afdelingschef Martin Wiklund Andersen på +45 22 72 44 33 eller mwa@henning-mortensen.dk og tag en uformel snak om stillingen.

> Læs mere om VVS hos Henning Mortensen a/s følg os på Facebook og LinkedIn.


Publiceret juli 2020